Leasing er efterhånden blevet et af de mest succesfulde markedskoncepter indenfor bilindustrien i nyere tid.

Indtil 2017 blev der hvert år sat nye rekorder for antal leasede biler i Danmark, med hele 34.956 leasede køretøjer udlejet til privatkunder i 2016, ifølge tal fra Dansk Finans og Leasing.

Danskerne har tilsyneladende taget leasingkonceptet til sig med stor iver, særligt efter leasingmodellen rykkede væk fra de fysiske forhandlere og ind på nettet, hvor det er blevet lettere end nogensinde at ”shoppe” efter den perfekte leasingbil.

Iblandt de mest populære bilmodeller der leases online, ses blandt andet BMW leasing og Peugeot: Begge bilmærker der byder på et enormt udvalg, som passer til langt de flestes behov.

Letheden ved at lease en bil online lader til at have sikret mange kunder, der drager fordel af det lette og bekvemmelige moderne koncept, der gør det muligt at bestille en ny bil hjemme fra dagligstuen.

Hvad er online leasing og hvorfor er det populært?

Leasing af biler er i sin helhed yderst enkelt at forstå – man lejer som privatbruger en bil i en længere periode, typisk omtrent 1-3år, og skifter derefter køretøjet ud med en nyere model.

Alt afhængigt af hvor bilen leases, er der oftest garanti under leasingperioden, således at udlejer tager sig af service og reparationer, hvilket for mange leasere er det største trækplaster – i en travl hverdag, kan det være en enorm lettelse at kaste problemet videre til udlejer, hvis bilen bryder sammen.

Selvom nye regler indenfor bilafgifter i 2017 gjorde at antallet af leasede biler ikke længere sprang de tidligere rekorder, mener blandt andet informationschef hos Toyota Danmark, at online leasing stadig er vejen frem: ”Kunderne er glade for den mere bekymringsfrie måde at have bil på”

Med alle fordelene ved tjenester såsom BMW leasing, er det også let at se hvorfor mange er fans af leasingmodellen: På leasingsiderne præsenteres smukke, nye biler på rad og række som produkter på enhver anden salgsside, og det er let at finde præcis den bil der bedst tjener egne behov, eller sammenligne priser og tilbud mellem forskellige udbydere.

Bilpriser.dk har undersøgt de økonomiske fordele og ulemper ved billeasing, og udtalte i februar 2018, at medmindre man som køber går efter en lille og billig bil, kan det for mange stadig betale sig at benytte online leasingtjenester.

Konkurrencen om kunderne online, har ført til langt bedre tilbud end før, og sikret et levende marked med adskillige valgmuligheder som kunderne let kan drage fordel af.