Kræft i alle dens former er en af des største dræbere i Danmark. Derfor har vi gennem de seneste år også gjort meget, hvad angår forskning indsamlinger og meget andet, for at forsøge at stoppe kræft. Indtil videre har vi dog ikke været så heldige at finde en kur mod kræft, om end enkelte behandlinger kan virke mod enkelte typer kræft. For eksempel ser vi gode tegn på, at hudkræft nu nemt og simpelt kan kureres med det såkaldte Mohs kirurgi. Det dækker sådan bare over et let indgreb, hvor alt tumorvæv skæres væk. Desværre er det ikke lige så simpelt at fjerne en hjernetumor eller andre former for kræft.

Flere teknologiske løsninger

Derudover har vi naturligvis behandlingsformer, der drastisk kan forhindre, at kræftknuden vokser og spreder sig, men det er bestemt ikke sikkert. Længe har det altså lidt været en skam for medicinalindustrien, at man, på trods af de mange midler og den ekstensive forskning, stadig ikke har fundet bare noget det ligner en kur mod kræft. Det faktum, samt de seneste teknologiske udviklinger får flere og flere professionelle til at tro, at en kur mod kræft i højere grad skal findes ved hjælp af silikonechips, ledninger og højspænding. Med andre ord, er det altså teknologisk udvikling, der gerne skal redde danskerne fra kræft.

Det er der i hvert fald mere og mere, der tyder på. Først og fremmest er kemobehandlingen, altså udnyttelsen af kernefysik, højteknologiske løsninger og matematik til at hæmme tumorvæksten uden at forårsage unødig skade på andet væv, den bedste løsning til dato.

Derudover lader genbehandling mod kræft dog også til at være mere og mere lovende. Vi ser først og fremmest tydeligt, at nogle former for kræft er arvelige i den forstand, at børn af forældre med kræft også selv er mere disponerede over for det. Hvis vi kunne ændre det eller de gener, der står for den arvelighed, ville vi allerede være langt i bekæmpelsen af kræft. Derudover må vi dog heller ikke glemme, at kræft sådan set bare er en mutation af cellernes DNA, der forårsager uhæmmet vækst.

Er genterapi løsningen?

I den sammenhæng viser den højteknologiske men overraskende simple type genterapi, CRISPR, sig enormt lovende. CRISPR er en teknologi, der gør det muligt at ændre et eller flere gener ved en simpel indsprøjtning. Håbet er derfor, at man på sig vil være i stand til, med teknologisk præcision, at kunne ændre denne mutation tilbage til normalen fremfor at skyde med spredehagl i form af for eksempel kemoterapi.

I det hele taget tegner de mere teknologisk prægede løsninger for kræft altså lyst for fremtiden og beviser endnu en gang, at vi bestemt ikke behøver at være bange for el og data. Det kan meget vel være, at mobiltelefonen i vores lomme bidrager til vores kræftrisiko. Til gengæld ser det ud til, at ny teknologisk udvikling kan være med til at eliminere den.